Elektrine lite

← Feed

@RLFP@infosec.exchange

2026-07-17 09:36 UTC

Fjerde (dag) etape var Silkeborg til Kongensbro. Dagen bød på ca. 24 km langs Trækstien, der overlapper identisk med Gudenåstien fra Silkeborg. Silkeborg til Svostrup Kro, en tur på en smule asfaltstier der bliver til grusstier er ganske fornøjelig, men meget det samme. Mangler man noget at spise når man når til Svostrup Kro skal man nok forvente at de påstår at alle borde er reserveret, men de fandt da os et bord til et hurtigt stykke smørrebrød. 4/7 - fin vandring, uden udfordringer. Svostrup Kro til Kongensbro fortsætter på grusstier, men ingen travle veje i nærheden, hvilket giver mulighed for lidt mere ro. Som dagens første stræk går man hele vejen helt ned til åen. 4,2/7 - lidt bedre end dagens første stræk, men ingen mulighed for at stoppe for at få en is før man når Kongensbro Kro. Rolig dag hvor benene fik mere tid at restituere. 7/11

Replies (1)

  • @RLFP@infosec.exchange 2026-07-17 09:36

    Femte (dag) etape var Kongensbro Kro til Ulstrup. Denne dag skulle vi tilbagelægge ca. 28 km langs Trækstien/Gudenåstien. Kongensbro Kro til Ans var på trampestier og lidt grusstier. Man kommer tæt forbi Høj Stene, hvilket er et besøg værd - hvis man er interesseret i historie - og ellers er man en del af tiden tæt på åen. Lige inden broen til Ans går man i skov, hvor man også støder på den alternative rute der kan tages hvis vandstanden er for høj. 5/7 - masser af steder med trampesti og lige ved siden af Gudenåen. Ans til Bjerringbro var primært på grusvej i skov indtil slusen ved Gudenåcentralen hvorefter det var trampestier og en smule grusstier. Der er en advarsel om at man ikke kan komme gennem Gudenåcentralens have, hvorfor en alternativ rute anbefales. En god del af ruten mellem Kongensbro og Langå er fredet, så man skal ikke forvente at stien er slået, hvilket giver rig mulighed for at have ... oplevelser med brændenælder. 4/7 - lidt for meget grusvej uden at kunne se Tange Sø. Bjerringbro til var mest trampestier. Et par enkelte steder var der god mulighed for at få våde fødder, men også mulighed for at gå en kort alternativ rute. Der er træbroer nogle steder og man føler sig tæt på naturen det meste af tiden. Da stien er fredet er der ingen cykler, hvilket er meget rart. 5/7 - trampestierne giver lidt udfordring, men også variation. Fin dag langs vandet hele tiden. 8/11

    Open ##4560770